Vilkår & Handel

Aktive poter indehaves af Signe Fenja Edlund

CVR nr. 37355380

Holdtræning. Tilmelding til holdtræning er bindende. Tilmelding kan ske via kontaktformlen Tilmelding til holdtræning eller efter aftale. Bekræftelse samt faktura fremsendes dernæst via mail. Alle priser er inkl. moms. Betaling via bankoverførsel til reg. 0400 konto nr. 4021033370 (Lån & spar bank) Er kursusafgiften ikke indbetalt rettidigt mister man sin plads på holdet. Ved sen tilmelding kan der, efter aftale, betales kontant på træningspladsen. Når betalingen er registreret, modtager man en mail med gennemgang af teorien (pdf) og links til et par videoklip. Betalingen refunderes ikke ved framelding fra kursistens side. Er jeg nødsaget til at aflyse en træningsgang pga. sygdom eller skybrud, tilbydes en tilsvarende erstatningstræning for holdet. Kan man ikke deltage denne dato tilbydes der ikke en ny erstatningstræning/refundering. Vi træner i al slags vejr – næsten!

Under et kursusforløb får man efter hver træningsgang tilsendt en opsummering af dagens træning (på mail), samt evt. uddybende øvelsesbeskrivelser, links til små videoklip mv.

Det kan indimellem forekomme, ved for få tilmeldinger, at enkelte hold slås sammen, og i det tilfælde kan tidspunktet for træningen ændres lidt. Træningsplanen justeres selvfølgelig med hensyn til de deltagende hunde og mennesker, så indholdet er som lovet. Har man ikke mulighed for at deltage refunderes betalingen selvfølgelig, ligesom i det tilfælde, at et hold (kursusforløb) helt aflyses.

Din hund skal være ansvarsforsikret og vaccineret for at deltage i træningen. Træningen foregår på eget ansvar, og det samme gælder ophold på træningspladsen. Aktive poter kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader på hunde, personer eller genstande opstået i forbindelse med træningen. Alle hunderacer er velkomne til at træne hos mig.

Hårdhændet håndtering, og/eller kvæler-, pighalsbånd og den slags gear, tolereres ikke – og medfører bortvisning. Jeg guider gerne ift. bedre måder at håndtere sin hund på!

Hunhunde i løbetid er velkomne på holdtræning indtil de er højløbske (dag ca. 11-14 i løbetiden), hvor de plejer at helst ville blive hjemme under dynen – og de skaber for meget bøvl for de andre hunde. Jeg vil i stedet opfordre til, at man er med til træningen uden hund eller deltager med en lånehund. Det er også super lærerigt at observere når andre træner! Det samme gælder hvis din hund bliver syg og ikke kan deltage i træningen.

Børn kan træne enkelte øvelser sammen med en voksen – efter aftale med træner, men det skal være en voksen person som deltager i træningen med hunden.

Se mere under Praktisk info

Enetimer/privat undervisning aftales med træner og kan foregå i eget hjem eller lokalområdet. Betaling for enetimer skal være modtaget inden timen eller betales kontant på dagen. Melder man afbud senere end 24 timer inden aftalen refunderes beløbet ikke/der gives ikke en erstatningstime. Træningspakker skal være betalt inden første træningsgang, og samtlige 3 træningsgange skal afvikles indenfor 3 måneder.