Hvalpetræning – lille luxushold

Små poter i den store verden…

Hvor : Lyngmosevej, Albertslund (Se mere under Praktisk info)

Hvornår : søndag d.3/11 – 10/11 – 17/11 – 24/11 – 1/12

Kl.13-13:50

Pris : kr. 550

Meld dig til ved at sende en mail til aktivepoter@gmail.com

Hvalpe kan deltage fra 8 ugers alderen og optil de er 6-8 mdr. Vi lægger grunden til et godt samarbejde og introducerer til almindelige familiehunde-kompetencer via forskellige øvelser.

Der er fokus på at styrke kommunikationen og samarbejdet med din hund, forstærke ønsket adfærd og forebygge uønsket adfærd. På holdet kommer vi til at arbejde med fx sit/dæk, indkald, gå artigt i snor, håndtering mv. og hvordan du passer bedst på din hvalp, ved at være opmærksom på dens kropssprog og signaler i forskellige situationer.

Vi kommer også omkring temaer som renligheds- og alene hjemme træning, tilvænning til lyde og nye omgivelser, leg og socialisering, bideri og andet der følger med det, at have fået en lille ny hvalp.


Træningen er belønningsbaseret (positiv forstærkning) og der introduceres til teorien, til brug af klikker eller betinget markørsignal, og så er der mulighed for at stille alverdens spørgsmål omkring det, at have en lille hvalp.

Vi træner i en indhegnet have og har mulighed for at gå indendørs i lille træningslokale, hvis vejret er umuligt. Hvalpene har mulighed for at lege, enten parvis eller hele holdet sammen, såfremt de matcher godt som legekammerater.

Kurset inkluderer pdf’en “teorien bag træningen”. Efter hver træningsgang sender jeg en opsummering af dagens øvelser og evt. uddybende øvelsesbeskrivelser, små videoklip, tips & tricks.

Der vil være max 5 kursister på holdet og forløbet varer 5 træningsgange.