Hvalpepoter, maj-juni, onsdage

IMG_6709Små poter i den store verden…

Hvor : Birkelundparken, Albertslund (vejbeskrivelse under Praktisk info)

Hvornår : 23/5 – 30/5 – 6/6 – 13/6 – 27/6 – 4/7

Kl.17-17:50

Kr.650

Hvalpe kan deltage fra 8 ugers alderen og optil de er 6-8 mdr.

Vi lægger grunden til et godt samarbejde og introducerer til almindelige familiehunde-kompetencer bl.a. via forskellige øvelser indenfor hverdagslydighed.

Der er fokus på at styrke kommunikationen og samarbejdet med din hund, forstærke ønsket adfærd og forebygge uønsket adfærd. På holdet kommer vi til at arbejde med fx sit/dæk, indkald, gå artigt i snor, håndtering mv. og hvordan du passer bedst på din hvalp, ved at være opmærksom på dens kropssprog og signaler i forskellige situationer.

Vi kommer også omkring temaer som renligheds- og alene hjemme træning, tilvænning til lyde og nye omgivelser, leg og socialisering, bideri og andet der følger med det, at have fået en lille ny hvalp.

Der introduceres til teori og træningsmetoder og er mulighed for at stille alverdens spørgsmål i forbindelse med undervisningen.

Kurset inkluderer pdf’en “teorien bag træningen”. Efter hver træningsgang sender jeg en opsummering af dagens øvelser og evt. uddybende øvelsesbeskrivelser, små videoklip, tips & tricks.

Der vil være max 6 kursister på holdet og forløbet varer 6 træningsgange. Vær obs på, at der ikke er træning d.20/6

Se mere under Praktisk info. Meld dig til under Tilmelding til holdtræning