Hunden gør af andre hunde

HilseNår hunden udviser reaktiv adfærd, altså fx knurrer, gør eller laver udfald imod andre hunde, kommer det af frygt eller usikkerhed. Også selvom adfærden er aggressiv, så bunder det langt oftest i, at hunden faktisk er usikker i situationen.

For hunde handler det i rigtig meget om afstand – at være i sikkerhed, opleve at have indflydelse på situationen og mulighed for at komme væk. Her begrænser snoren let hundens bevægelsesfrihed.

Mange synes i bedste mening, at deres hund skal hilse på alle hunde de møder, hvilket ikke nødvendigvis er til hundenes bedste. Læg mærke til din hunds kropssprog, følg din hund og hjælp ham til at komme væk fra situationer, han ikke bryder sig om. Har du en usikker hund, så vurder fra situation til situation, om det overhovedet er nødvendigt at hilse, eller om I bare skal gå pænt udenom. Hold helt generelt hilsesituationer med andre hunde ultrakorte og positive (snus-snus og videre!), og lad først hundene lege når de kender hinanden. Er du det mindste i tvivl, så gå videre – det må man altså gerne. Hav i stedet nogen gode hundevenner, som din hund og du er trygge ved og er glade for at være sammen med.  

Når hunden er i en situation, hvor han føler en eller anden grad af utilpashed/usikkerhed, vil han signalere det ved at fx:

  • gå i stå eller stivne – stilstand er altid et signal, man skal være obs på hos hunde
  • gabe, blinke, slikke sig om munden eller smaske
  • kigge væk/ned i jorden
  • løfte en afvæbnende forpote
  • gå væk, vende kroppen væk eller sætte sig
  • lægge sig på ryggen, krybe sammen eller bevæge sig krybende
  • stirre
  • knurre, snappe, bide

Et vigtigt tegn er også, hvis hunden fx umiddelbart efter et (evt. tilsyneladende fint) møde med en anden hund, ryster sig. Hunde “ryster stress af sig” lige efter en anspændt eller ubehagelig oplevelse, så selvom man ikke har opfattet situationen som sådan, er det et tydeligt tegn fra hunden.

kropssprog (1)Overhører man signalerne, eller bliver situationen sådan, at man ikke kan komme væk, vil hunden ofte optrappe en uhensigtsmæssige adfærd, simpelthen for at blive hørt. Hvis den pænt og høfligt på hundesprog har vist på alle mulige måder; “nej tak, gå lige lidt væk – lad lige vær – hold nu afstand tak” og det overses, vil hunden ofte begynde at tale med store bogstaver : GÅ SÅ VÆK!!! – og det er tit effektivt! (andre hunde vil søge at flygte eller i sidste ende stivne fuldstændig apatisk)

Oplever hunden gentagne gange, at han er nødt til at gø/lave udfald, for at komme væk fra en ubehagelig situation, så vil han hurtigere reagere på den måde i en lignende situation. Måske reagerer han endda også “forebyggende”, med at råbe på afstand, så snart han ser en hund (“Du skal ikke komme herover! Hold dig væk!”) Altså har hunden erfaret, at han må springe de høflige signaler over og gå direkte til råberiet, for at blive hørt.

Jeg har desværre set mange hunde rundt omkring i hundegårde og parker, enten blive irettesat for at sige fra, forventes selv at “lære at sige fra”, eller blive overladt til dem selv, mens menneskerne står og snakker eller kigger på telefonen. Vær en kammerat for din hund! og for andres hunde, for den sags skyld! Stå op for din hund, hjælp ham væk fra situationer han synes er svære, gå derfra hvis andre ikke respekterer din eller deres egen hunds signaler!

goddag goddagDet kan være enormt hårdt og frustrerende, at have en reaktiv hund, og man får sure kommentarer om at få styr på sin hund osv. Men at skælde hunden ud i en opkørt situation skaber kun flere problemer. Hunden oplever, at hans menneske er sur (reaktiv!) i en utryg situation og få skæld ud for at være bange – det øger hans stress og usikkerhed.

Selvom man prøver at hjælpe sin hund bedst muligt ved at holde afstand til andre hunde, så kan omgivelserne gøre det meget svært. Jeg boede selv inde på Nørrebro i en årrække, med en meget aggressivt reaktiv hund. Der er mange hunde på minimum plads (så står man der og gemmer sig bag en parkeret bil mens en anden hund passerer), og man risikerer at dreje om et hjørne og brage ind i en sur rottweiler. Eller parken er fyldt med løse hunde der opsøger ens hund og folk kan ikke kalde dem til sig… Meget ofte føles det som, at man har et lille fremskridt… og på næste tur bliver man sat 10 trin tilbage fordi man render ind i “hadehunden” og ens hund går agurk.

Hvad kan man så gøre?

BATFå hjælp af en veluddannet træner eller adfærdsrådgiver! Det er vejen til at forstå din hunds bevæggrunde og motivation, analysere de svære situationer og få professionel guidning ift. at forebygge, håndtere og ændre adfærden. Så kan man få lagt en god trænings/behandlingsplan og få rådgivning undervejs i processen.

Alt efter hundens niveau af usikkerhed er der forskellige strategier, man kan bruge. Man kan arbejde med fx kontrabetingning, BAT (Se video om BAT), engage-disengage og andre metoder.

Meget overordnet, så handler det både om management, altså at tilrettelægge sin hverdag med hunden på en måde, så hunden ikke udsættes for de situationer, hvor den udviser reaktivitet. Man ser på, hvilke andre tiltag, man kan gøre, for at reducere hundens generelle stressniveau (reaktive hunde er tit i nærmest konstant alarmberedskab) og, så lægger man selvfølgelig en plan for, at arbejde med at ændre hundens reaktive adfærd. Det indebærer forebyggelse, praktiske håndteringsteknikker og at forstærke en anden, ønsket adfærd. Aldrig irettesætte eller bruge andre typer ubehag, det skaber stress og ødelægger tilliden.

A15012016 012Læg mærke til din hunds kropssprog, registrér alle de små nuancer i din hunds kommunikation. Hvordan ser den ud, når den bliver en anelse usikker, når den bliver stresset, når den er vred, glad eller er rolig og afslappet?

Læg mærke til hundens helhedsudtryk, er den ”blød” og afslappet eller lidt stiv og anspændt i kroppen, er ryggen lige eller buet, trækker den bagparten lidt ind under sig, hvordan er dens hale positioneret? Læg mærke til ørerne, linjer i ansigtet, øjnenes form, hundens overordnede udtryk og følelse. Alle de små tegn viser os hundens sindstilstand og kommunikation og hjælper os til at vide, hvordan vi kan hjælpe vores hund.

Hundens signaler og følelsesmæssige tilstand er vigtige at kunne identificere og genkende hos din egen og andre hunde, både for at opnå bedre forståelse for, hvordan din hund har det, og for at passe godt på din hund, i situationer der presser den.

Frem for alt, skal du søge at undgå at hunden når at blive utryg (havner over sin stresstærskel). Bliver hunden bange, er den udenfor pædagogisk rækkevidde og kan ikke lære noget som helst godt, den reagerer bare. En panisk hjerne er i overlevelsesmode og reagerer derefter (fight or flight). God læring foregår i trygge rammer!

Nemi på bænken (1)Giv din hund tid til at observere andre hunde på tryg afstand, ros og beløn gavmildt for al rolig adfærd. Læg mærke til det mindste tegn på stress, for så skal I lægge større afstand til den anden hund. Din hund skal føle sig sikker og tryg i situationen. Kan din hund ikke tage imod en godbid, er den stresset.

I alle møder med andre hunde, skal du vurdere om der er plads nok til at passere, uden at din hund stresser op. Er du usikker på det, så hold mere end rigelig afstand. Undgå så vidt det overhovedet er muligt, at din hund bliver anspændt/stresset.

Alle gode, trygge passeringer af andre hunde, påvirker hundens generelle tryghedsniveau positivt. Alle dårlige oplevelser gør det stik modsatte; din hunds generelle stressniveau og reaktivitetstærskel bliver slidt.

Hav din hund i en lang (gerne flere m.) løs line, så den har bevægelsesfrihed. Giv plads, gå i en stor bue udenom andre hunde (det er høfligt hundesprog), følg helst din hunds ”gåen i bue”, så oplever han kontrol over situationen. Ros og beløn undervejs! Begynder din hund at låse sit blik lidt fast på den anden hund, så fang din hunds opmærksomhed på en positiv måde (“kom søde Fido!”) og gå væk i en anden retning. Ser din hund ud til at stresse op, så afbryd eller afled, og kom væk fra situationen inden den eskalerer. Lav en u-vending, bak væk, gem jer bag et træ, lav kontaktøvelser, hvad som helst som hjælper din hund til at få ro på. Ros og beløn for al ønsket adfærd.

Karlo & KluskaGode hundevenner er guld værd! Hav nogen rare, trygge hundevenner, som din hund stoler på og har gode oplevelser med.           Gå en masse gode, rolige ture i ”sikre” områder, og igen – beløn din hund rigeligt for al høflig hundeadfærd.

Lav en ”hundeliste”, fra favorit- til hadehund, der giver et godt overblik over, hvilke typer hunde din hund reagerer på og behovet for afstand til dem. Hvilke hunde kan din hund ikke kan lide? Og hvilke hunde er din hund altid glad for at møde?

Få hjælp af en træner eller adfærdsbehandler til at indlære teknikkerne og øvelserne og anvende dem rigtigt, og få lagt en solid plan for træningen.

Hele fundamentet for, at få en glad, velstimuleret og velafbalanceret hund, ligger selvfølgelig i opfyldelse af de basale behov (mad, vand, ly, toiletbesøg, basal tryghed, selskab, omsorg, mental aktivering og motion) men også i den måde, man håndterer hunden på.

Gida på toppenDet gør en verden til forskel, hvis man tænker empowerment og valgfrihed ind i hundens dagligdag, og i kommunikationen med hunden. Ved at give hunden en aktiv hverdag, hvor den får lov til at bruge sin hjerne, krop og sine sanser, træffer valg og “arbejder for føden”, fx via spil med godbidder, søgelege, balancelege – fx hoppe op på ting – store sten, bænke, væltede træstammer, hvad I nu lige kommer forbi på turene – oplever hunden; jeg kan bare det der! Det gør både hunden mere robust i forhold til at klare pressede situationer, og styrker jeres samarbejde og kommunikation i alle situationer.