Hunden gør af andre hunde

HilseNår hunden udviser reaktiv adfærd, altså knurrer, gør eller laver udfald imod andre hunde, handler det næsten altid om frygt eller usikkerhed. Også selvom adfærden er aggressiv, så bunder det oftest i, at hunden faktisk er bange i situationen.

For hunde handler det i rigtig meget om afstand – at være i sikkerhed, opleve at have indflydelse på situationen og mulighed for at komme væk. Her begrænser snoren let hundens bevægelsesfrihed.

Mange synes i bedste mening, at deres hund skal hilse på alle hunde de møder, hvilket ikke nødvendigvis er til hundenes bedste. Læg mærke til din hunds kropssprog, følg hunden eller hjælp den til at komme væk fra situationer, den synes er svære. Hav i stedet nogen gode hundevenner, som din hund og du er trygge ved og er glade for at være sammen med, og vurdér fra situation til situation om det er en god idé/nødvendigt at hilse på fremmede hunde.

Når hunden er i en situation, hvor den føler en eller anden grad af utilpashed/usikkerhed, vil den signalere det via sit kropssprog ved at hunden fx:

  • gaber, blinker, slikker sig om munden eller smasker
  • kigger væk eller kigger ned i jorden
  • vender kroppen væk eller sidder og skraber i jorden
  • går væk
  • kryber med ørerne tilbage
  • kryber sammen med halen mellem benene
  • lægger sig på ryggen med benene opad
  • stivner og stirrer
  • knurrer
  • snapper
  • bider

Et vigtigt tegn er også, hvis hunden fx umiddelbart efter et tilsyneladende fint møde med en anden hund, ryster sig. Hunde “ryster stress af sig” lige efter en anspændt eller ubehagelig oplevelse, så selvom man ikke har opfattet situationen som sådan, er det et tydeligt tegn fra hunden.

kropssprog (1)Overhører man signalerne, eller bliver situationen sådan, at man ikke kan komme væk, vil hunden ofte optrappe den uhensigtsmæssige adfærd, simpelthen for at blive hørt. Hvis den pænt og høfligt på hundesprog har vist på alle mulige måder; “nej tak, gå lige lidt væk – lad lige vær – hold nu afstand” og det overses, vil den søge enten at flygte (eller i sidste ende gå i frys – stift apatisk), eller, som oftest, vil den begynde at tale med store bogstaver : GÅ SÅ VÆK!!! – det er effektivt!

Oplever hunden gentagne gange, at den er nødt til at gø/lave udfald, for at komme væk fra en ubehagelig situation, så vil den hurtigere reagere på den måde i en lignende situation. Måske reagerer den endda også “forebyggende”, med at råbe på afstand, så snart den ser en hund (“Du skal ikke komme herover! Hold dig væk!”) Altså har hunden erfaret, at den må springe de høflige signaler over og gå direkte til råberiet for at blive hørt.

Jeg har desværre set mange hunde rundt omkring i hundegårde og parker, enten blive irettesat for at sige fra, forventes selv at “lære at sige fra”, eller være overladt til dem selv, mens menneskerne står og snakker eller kigger på telefonen. Vær en kammerat for din hund! og for andres hunde, for den sags skyld! Stå op for din hund, hjælp den i situationer den synes er svære, gå derfra hvis andre ikke respekterer din eller deres egen hunds signaler!

goddag goddagDet kan være enormt hårdt og frustrerende, at have en reaktiv hund, og man får sure kommentarer og blikke fra andre mennesker. Men at skælde hunden ud i en opkørt situation skaber kun flere problemer. Hunden oplever, at den ikke kan stole på sit menneske og bliver straffet for at være bange – og det øger dens stress og usikkerhed.

Selvom man prøver at hjælpe sin hund bedst muligt ved at holde afstand til andre hunde, så kan omgivelserne gøre det meget svært. Jeg har selv boet inde på Nørrebro i en årrække, med en reaktiv hund. Der er mange hunde på minimum plads (så står man der og gemmer sig bag en parkeret bil mens en anden hund passerer), og man risikerer at dreje om et hjørne og stå face to face med en sur rottweiler. Eller parken er fyldt med løse hunde der opsøger ens hund og ejerne kan ikke kalde dem til sig… Meget ofte føles det som, at man har et lille fremskridt… og på næste tur bliver man sat 10 trin tilbage fordi man render ind i “hadehunden” og ens hund går agurk.

Hvad kan man så gøre?

BATFå hjælp af en veluddannet træner eller adfærdsbehandler! Det er vejen til at forstå din hunds bevæggrunde og motivation, analysere de svære situationer og få professionel guidning ift. bl.a. mål og delmål, timing, håndtering af forskellige typer belønninger, kommunikation med din hund og hvordan I kan arbejde med at ændre adfærden. Så kan man få lagt en god trænings/behandlingsplan og få rådgivning undervejs i processen.

Alt efter hundens niveau af usikkerhed er der forskellige strategier, man kan bruge.         Man kan arbejde med kontrabetingning (hvor man over tid ændrer hundens association fra usikkerhed til at føle kontrol i situationen, ro eller ligefrem glæde, ved synet af en anden hund) eller med en metode som hedder BAT (Behavior Adjustment Training, udviklet af Grisha Stewart) hvor man på en meget empowering og respektfuld måde understøtter hundens afbrydende signaler, så hunden selv vælger en “bedre” adfærd (fx kigge væk i stedet for at gø) i svære situationer.

Se video om BAT

Som med al anden træning gælder det om, at markere og belønne ønsket adfærd og forebygge, ignorere, aflede – eller indlære en alternativ adfærd, når hunden har en uønsket adfærd. Aldrig irettesætte eller bruge andre typer ubehag, det skaber stress og ødelægger tilliden.

A15012016 012Læg mærke til din hunds kropssprog, registrér alle de små nuancer i din hunds kommunikation. Hvordan ser den ud, når den bliver en anelse usikker, når den bliver stresset, når den er vred, glad eller er rolig og afslappet?

Læg mærke til hundens helheds-kropssprog, er den ”blød” og afslappet eller lidt stiv og anspændt i kroppen, er ryggen lige eller buet, trækker den bagparten lidt ind under sig, hvordan er dens hale positioneret? Læg mærke til ørerne, linjer i ansigtet, øjnenes form, hundens udtryk og signaler. Alle de små tegn viser os hundens sindstilstand og kommunikation og hjælper os til at vide, hvordan vi kan hjælpe vores hund.

Hundens signaler er vigtige at kunne identificere og genkende hos din egen og andre hunde, både for at opnå bedre forståelse for, hvordan din hund har det, og for at passe godt på din hund, i situationer der presser den.

Frem for alt, skal du undgå at hunden når at blive utryg (over sin stresstærskel). Er hunden bange, er den udenfor pædagogisk rækkevidde og kan ikke lære noget som helst. En panisk hjerne er i overlevelsesmode og reagerer derefter (fight or flight). Den bedste læring foregår i trygge rammer!

Nemi på bænken (1)Giv din hund tid til at observere andre hunde på tryg afstand, ros og beløn gavmildt for al rolig adfærd. Læg mærke til det mindste tegn på stress, for så skal I lægge større afstand til den anden hund. Din hund skal føle sig sikker og tryg i situationen. Kan din hund ikke tage imod en godbid, er den stresset.

I alle møder med andre hunde, skal du vurdere om der er plads nok til at passere, uden at din hund stresser op. Er du usikker på det, så hold mere end rigelig afstand. Undgå så vidt det overhovedet er muligt, at din hund bliver anspændt/stresset.

Alle gode, trygge hundemøder påvirker hundens generelle tryghedsniveau positivt. Alle dårlige oplevelser gør det stik modsatte; din hunds generelle stressniveau og reaktivitetstærskel bliver slidt.

Hav din hund i en lang (gerne flere m.) løs line, så den har bevægelsesfrihed. Giv plads, gå i en stor bue udenom andre hunde (det er høfligt hundesprog), følg helst din hunds ”gåen i bue”, så oplever den kontrol over situationen. Ros og beløn undervejs! Begynder din hund at låse sit blik lidt fast på den anden hund, så fang din hunds opmærksomhed på en positiv måde (“kom søde Fido!”) og gå væk i en anden retning. Ser din hund ud til at stresse op, så afbryd eller afled, og kom væk fra situationen inden den eskalerer. Lav en u-vending, bak væk, gem jer bag et træ, lav kontaktøvelser, hvad som helst som hjælper din hund til at få ro på. Ros og beløn for al ønsket adfærd.

Karlo & KluskaGode hundevenner er guld værd! Hav nogen rare, trygge hundevenner, som din hund stoler på og har gode oplevelser med.           Gå en masse gode, rolige ture i ”sikre” områder, og igen – beløn din hund rigeligt for al høflig hundeadfærd.

Lav en ”hundeliste”, fra favorit- til hadehund, der giver et godt overblik over, hvilke typer hunde din hund reagerer på og behovet for afstand til dem. Hvilke hunde kan din hund ikke kan lide? Og hvilke hunde er din hund altid glad for at møde?

Det er en rigtig god idé (især hvis man bor i byen) at lære sin hund verbale signaler for at hhv. hilse på andre hunde og lade være. Så hvis din hund viser positiv interesse og gerne må hilse på den anden hund, siger man “hilse” og gør det. Er det en hund man er usikker på, som selv ikke vil hilse eller man bare vil gå forbi, siger man fx “kom, vi går videre”, fanger sin hunds opmærksomhed så han kigger på dig, og går en bue udenom – beløn imens! Hold hilsesituationer med fremmede hunde ultrakorte og positive (snus-snus og videre!), og lad først hundene lege når de kender hinanden.

Grundlæggende øvelser, trænes intensivt i rolige omgivelser og når der ikke er andre hunde i nærheden. Trin for trin kan man træne i sværere omgivelser, men gå endelig ikke for hurtigt frem. Få hjælp af en træner eller adfærdsbehandler til at indlære øvelserne og anvende dem rigtigt.

  • kontaktøvelser, tilbyde øjenkontakt, ”tjek ind” i trinvis sværere omgivelser
  • indlære et signal til øjenkontakt, fx ”se her!” til afledningssituationer
  • indlære et (positivt!) ”kom vi går videre” signal
  • indlære hilse/ikke hilse signaler
  • tryghedsmarkør ved rolig adfærd som led i kontrabetingningsproces. Signal fx ”rolig” når hunden er i en afslappet situation, eller roligt observerer en ting eller anden hund. Markere og belønne ønsket (rolig) adfærd og hundens rolige følelse.
  • træne u-vending og andre undvigemanøvrer, så de let kan laves i mere pressede situationer

Hele fundamentet for, at få en glad, velstimuleret og velafbalanceret hund, ligger selvfølgelig i opfyldelse af de basale behov (mad, vand, ly, toiletbesøg, basal tryghed, selskab, omsorg, mental aktivering og motion) men bestemt også i den måde, man håndterer hunden på.

Gida på toppenDet gør en verden til forskel, hvis man tænker empowerment og valgfrihed ind i hundens dagligdag, og i kommunikationen med hunden. Ved at give hunden en aktiv hverdag, hvor den får lov til at bruge sin hjerne, krop og sine sanser, træffer valg og “arbejder for føden”, fx via spil med godbidder, søgelege, balancelege – fx hoppe op på ting – store sten, bænke, væltede træstammer, hvad I nu lige kommer forbi på turene – oplever hunden; jeg kan bare det der! Det gør både hunden mere robust i forhold til at klare pressede situationer, og styrker jeres samarbejde og kommunikation i alle situationer.