Hundesprog og lidt om leg

HundesprogHunde kommunikerer hele tiden! De kan lære at aflæse os mennesker i mange situationer og kan absolut fornemme vores humør, men de har ingen forudsætninger for at tilpasse deres kommunikation til “menneskesprog”. Altså er vi nød til at vide noget om hundes signaler og kommunikation, for at få et tillidsfuld og positivt samarbejde med vores hund og hjælpe den i de situationer, den ikke forstår eller synes er svære.

legebukHunde bruger hele deres krop i kommunikationen, og det er værdifuldt at lære alle de små signaler at kende – og betydningen af kombinationer af signaler i forskellige kontekster.

Et “legebuk” og et “jagtbuk” kan fx umiddelbart se ret ens ud, men ved det første er hunden “blød” i sit kropssprog, kigger i samme retning som snuden peger, halen er nede, og hunden inviterer til leg.

Ved et jagtbuk derimod, har hunden kroppen i samme position, men den er anspændt, stirrer, halen er oppe og hunden opfordrer derved andre hunde til at piske rundt efter et bytte (hvilket også kan betyde en anden hund)

Et andet eksempel : her viser min Norahund 2 forskellige “smil”, som måske ved første blik kunne se ret ens ud. Men hendes stresstilstand er milevidt fra hinanden på de to billeder.

kropssprog 2 (5)Stresset hund på sin første togtur!

Nora har et anspændt udtryk og tydelige ”bekymrede” linjer i ansigtet, ørerne er presset bagud/til siden, øjnene opspærrede.

Mundvigene tilbagetrukne og ”smilet” kommer af hendes hurtige vejrtrækning, hun halser.

Hun har trukket halen ind under sig og er stiv i sit kropssprog.

 

kropssprog 2 (3)Nora er på tur i det grønne i solskinsvejr og det er bare ren idyl.

Hendes ansigt udtrykker glæde og er afslappet.

Ørerne er oppe og fremadrettede, hun har ”bløde” mandelformede øjne, og åben mund med et stort smil.

Nu kan man ikke se hendes hale, men kan næsten fornemme at hun logrer og hendes kropssprog er afslappet.

Hunde er meget forskellige udseendemæssigt, og det har selvfølgelig indflydelse på deres udtryk om de fx har flade eller spidse snuder, hænge- eller stritører osv. Læg derfor rigtig godt mærke til, hvordan lige præcis din hund ser ud, når den er helt almindeligt rolig og tilfreds. Det gør det lettere at spore de små forandringer som viser hundens følelsesmæssige tilstand.

007En afslappet og neutral hund viser ingen anspændthed i kroppen, halen hænger afslappet ned, den er “blød” i ansigtsmusklerne, altså der er ingen anspændte linjer, ingen dele af ansigtet bliver holdt i en bestemt position, munden er afslappet (ofte lukket eller let åben) ørerne hænger roligt og hunden blinker venligt med øjnene. Hundens bryn og pande er også afslappede, der ses ingen muskelspændinger.

Når man kender sin hunds almindelige, afslappede udtryk, kan man bemærke de små forandringer i kropssproget, som viser os hvordan hunden har det eller oplever en situation, og hvad hunden kommunikerer.

Nemi på bænken (1)Helt overordnet skal man se på hundens helhedsudtryk, og lægge godt mærke til enhver stivhed/anspændthed kontra bevægelse, og notere sig hvordan hunden positionerer ører, hale osv.

Hvad orienterer hunden sig imod? Fx ved mødet med en anden hund, hvor vægtfordeling, ører og blik er opmærksomt fremadrettet  – hvordan er resten af hundens udtryk samtidig? Logrer den blødt og legende eller intensivt i korte ryk/halen står stift lige op?

Er hunden stiv og spændt i kroppen, eller blød og afslappet? Hvordan er hundens blik, stirrende eller nysgerrigt og venligt? Er mundvigene stramme og korte (som et C) eller afslappede? Alt det fortæller os, om hunden fx vil have at den anden hund forsvinder NU! – eller om den vil hilse…

princesa04-5Hundens ryglinje og vægtfordeling er værd at bemærke.

Orienterer hunden sig fremad eller fx kun fremad med forkroppen, men har bagbenene fast i jorden, klar til at sætte af i flugt?

En hund som er nervøs, usikker eller undvigende, vil positionere sin kropsholdning sådan, at vægten ligger bagud. Hunden vil ofte samtidig se i en anden retning end snuden peger.

Det vil være endnu mere udtalt hos en hund, som er frygtsom – her vil hunden have en “lav” kropsholdning, hovedet er nede, ørerne presset bagud eller til siderne, halen er forsvundet ind under maven, læberne er trukket tilbage og hunden “misser med øjnene”. (Billedet er af min forskræmte Norahund, dengang hun boede på internat i Portugal)

Lizzi stressetEn stresset eller anspændt hund er tit stiv i kroppen, får ofte “linjer” (anspændte “rynker”) omkring øjnene og munden. Huden i ansigtet ser stram ud, øjne og pupiller er store, ørerne er tilbagetrukket og det samme er hundens mund.

En “spartel tunge”, som er spændt og rundet/som en ske i spidsen, er et tydeligt tegn på stress (billedet) hvorimod en hund der bare har det varmt eller er forpustet, har en “løs”, afslappet tunge, som evt. hænger ud i siden af munden.

Tegn på stress er mange, overordnet set skal man kigge efter anspændthed, stive ben, at hundens ryglinje er rundet og den evt. trækker bagdelen ind under sig, halen er nede. Ofte får stressede hunde udvidede pupiller, halser og har spartel tunge, og ørerne trukket tilbage, ligesom læberne/mundvigene.

Læg mærke til din hunds kropssprog, registrér alle de små nuancer i din hunds kommunikation. De dæmpende/forhandlings signaler (listet længere nede) er vigtige at kunne identificere og genkende hos din egen og andre hunde, både for at opnå bedre forståelse for, hvordan din hund har det, og for at passe godt på din hund, i situationer der presser den.

Lidt om hundeleg

a sneeeee (4)Hunde bruger både de dæmpende signaler i deres daglige kommunikation, fx til at vise at de er venlige, at de har brug for lidt afstand, og i kommunikation med andre hunde, fx under leg. Legen kan fx gå ud på at “jage” hinanden, men hundene er mere “bløde”, logrende og – legende – i deres kropssprog, ofte er deres bevægelser også overdrevne og nærmest karikerede sammenlignet med en ægte jagt.

Undervejs vil hundene jævnligt signalere til hinanden, for at løbende påminde/bekræfte hinanden i, at “vi leger bare”, “jeg er stadig venlig”, “det er for sjov – selvom jeg knurrer er det bare en del af legen”.

En vigtig del af god hundeleg er at der er små pauser undervejs, og at hundene skifter roller, så det fx ikke hele tiden er den samme hund, der agerer “bytte”, men at hundene skiftes til at “jage” hinanden. Har de svært ved det, så skal man roligt hjælpe dem til at holde pauser og stoppe dem – roligt, ved at holde hundene i halsbåndet eller holde lidt om dem og tale roligt til dem imens. Når der er faldet ro på kan hundene genoptage legen.

passe på vovseHvis en hund (din egen eller en andens!) ser utilpas ud eller søger hen til dig, fx omkring dine ben, så hjælp den!

Skærm hunden af med armene og hold andre hunde lidt væk. Stop altid først den eller de hunde, der tromler andre, ikke “byttet” – der så vil opleve at den først bliver jagtet rundt og så fanget. Den vil være i sin gode ret til at snappe/bide efter den, (hund/person), der tager fat i den!

Stop roligt de hunde, der er for voldsomme i deres leg, så de oplever, at legen stopper, hvis de er for meget, men at de igen får adgang til leg ved høfligere adfærd. Og husk at legekammerater skal være godt matchet udfra størrelse, alder, temperament, legestil mv. så legen bliver tryg, sjov og ligeværdig.

Når din hund er i kontakt med mennesker eller andre hunde, vil den kommunikere – på hundesprog.

Bemærk hvis en hund udviser nogle af disse dæmpende signaler :

  • gaber, blinker, slikker sig om munden (tit meget hurtige slik, evt. snudeslik) eller smasker
  • kigger væk eller kigger ned i jorden
  • vender kroppen væk eller sidder og skraber i jorden
  • gaber eller klør sig
  • løfter en (afvæbnende) forpote
  • slikker den anden hund om munden (ligesom små hvalpe gør)
  • går væk
  • ryste sig (ofte lige efter en situation hunden opfatter som lidt anspændt)
Det er alarmerende hvis en hund :
  • kryber med ørerne tilbage
  • kryber sammen med halen mellem benene
  • lægger sig på ryggen med benene opad
  • stivner og stirrer
  • knurrer – snapper – bider

Hvis en hunds høflige dæmpende/forhandlings signaler overhøres, vil den gentage dem og evt. lave flere forskellige dæmpende signaler. Det er et tydeligt tegn på, at hunden føler sig presset. Signalerne er en måde at kommunikere “nej tak – lad lige vær – hold nu afstand – gå så væk!!!”

 

goddag goddagFoto: Elvira Wikke

Man vil ofte kunne se et væld af høflige dæmpende/forhandling signaler, når en hund møder en anden hund – læs mere om  hilsesituationer

Jeg kan varmt anbefale Turid Rugaas brilliante, let tilgængelige lille bog om dæmpende signaler “På talefod med hunden”

(og for hundenørder : Brenda Aloff’s fotobog Canine body languange.

Man kan nemt se mange små dæmpende signaler når man tar fotos af sin hund. Mange hunde synes det er lidt ubehageligt at få stukket et kamera hen foran hovedet, eller oplever at de skal “sidde stille”, og laver derfor en masse dæmpende signaler for at vise, at de er lidt utilpasse ved situationen. Det er også tit meget tydeligt på gruppefotos af hunde. Hundene føler sig placeret for tæt på hinanden og viser høfligt at de helst ville give hinanden mere afstand (hvis de ikke var blevet bedt om at posere) så de kigger væk, gaber, blinker, slikker sig på snuden osv.