Hvad skal hunden kunne…

Dino bekymretEn ganske almindelig familiehunde forventes at lære en række kompetencer                           – at komme når vi kalder, gå pænt i snor uden at trække og kunne passere andre hunde, kunne omgås hunde og evt. andre dyr,       hilse roligt på mennesker, tolerere børn,    være alene hjemme, være renlig, forholde sig roligt ved håndtering (få klippet negle, børstet tænder, blive undersøgt af dyrlægen), være i ro derhjemme, opføre sig artigt nye steder, kunne køre med i bil eller offentlig transport, evt. opholde sig i bur, ikke stjæle mad og give mad fra sig…

Alt dette kommer selvfølgelig ikke af sig selv! Hvis man ønsker at ens hund skal kunne magte alle de her situationer vi sætter dem i, så er vi nødt til at træne de her kompetencer og vænne hunden til situationerne, trin for trin. Det er vores ansvar. Og det er en god idé at overveje, hvad vi forlanger af vores hunde, i forskellige situationer, og om det er realistisk? (eller fair?!) Nogen gange må man indse, at man måske har en genert hund, der ikke synes det er sjovt at komme med på besøg hos mormor. Eller en hund der synes børn er møgirriterende. Mange hunde bliver desværre skældt ud for at sige fra – og det er ikke fair. Vi bestemmer SÅ meget i vores hundes tilværelse, det er os der har kontrol over hundens adgang til alt (også til opfyldelse af hundens basale behov som mad, aktivering, ture mv.) og hvilke situationer, hunden bliver sat i, så jeg synes at hunden har al ret til at fx have sin kurv/soveplads, mad og legesager i fred, takke nej til at blive klappet osv. (de færreste af os mennesker ville bryde os om at fx en fremmed på gaden kom hen og aede på os) Man styrker tilliden og samarbejdet med sin hund ved at vise, at man ser og respekterer det, den kommunikerer.

nemi-cookiesVi kan ikke forvente eller forlange, at hunden ved, hvad der forventes af den i en situation, den ikke forstår, eller hvor den er usikker. Overvej om det er dit eller hundens behov (fx at hunden skal med til familiefødselsdag eller med igennem en larmende skolegård med børn for at følge børnene i skole)

… og ligesom os mennesker, så tager hunde også fejl engang imellem eller har en dårlig dag. Jeg synes vi stiller uendeligt store krav til vores hunde. Bliv bevidst om, hvad du ønsker at din hund skal lære, og vær realistisk. Lær hunden det, du ønsker af den, eller læg en plan sammen med din træner.

Hunden befinder sig i en menneskeverden, så vi må opstille læringssituationerne sådan, at det giver mening for hunden. Alle hunde kan lære, også ældre hunde, eller hunde, der aldrig er blevet trænet før! Det kræver tålmodighed og at man vil lægge lidt arbejde i det.                          Vi skal naturligvis se efter, markere og belønne adfærd vi ønsker, og forebygge/ignorere uønsket adfærd. Men, en vigtig del af træningen af hunden er også, at man tænker empowerment ind i læringen, og at hundens egne valg respekteres. Det er betydningsfuldt, at dette også er gennemgående i den måde, vi er sammen med hunden på og håndterer hverdagssituationer på.

snusekasseDet vil sige, at vi skal have samme tilgang (belønne ønsket adfærd og ignorere uønsket) ligesom når vi træner en øvelse, i dagligdags situationer.

Hvis hunden noget af tiden skal tænke kreativt, tage initiativer og byde ind med adfærd, og bliver belønnet for det, men på andre tidspunkter risikerer at samme adfærd (set med hundens øjne) får negative konsekvenser, skaber det utryghed og forvirring hos hunden.

Det er ødelæggende at fx bruge ubehag som ryk i snoren, skæld ud osv. i dagligdagen. (Er man ude i, at hunden udviser en virkelig problematisk eller farlig adfærd, så må man arbejde med forebyggelse og administrering indtil en anden adfærd kan trænes til at erstatte den)

Vi skal bevæge os væk fra at adskille hvad vi kan kalde hhv. trænings- og læringssituationer, men træningssituationer ment som at vi laver et “set up” mhp. at få en bestemt adfærd frrem, eller vi træner mod en bestemt adfærd/øvelse. I hverdagen opstår der hele tiden læringssituationer, som giver mulighed for kommunikation og læring. Det handler om, at være opmærksom og se, når en ønsket adfærd spontant opstår, straks markere og belønne den, (fx vovse forbliver rolig når det ringer på døren) og hvordan man håndterer når hunden gør noget “forkert”. Vi skal tænke træning og “hverdagslæring” som en samlet størrelse, hvor vi er opmærksomme på, at se og belønne hunden for det, vi ser som god hundeopførsel, når som helst adfærden opstår – på træningspladsen, hjemme i haven, i køkkenet, på besøg hos mormor… Og hvor vi respekterer hundens naturlige adfærd, samtidig med at vi guider den til at kunne trives i vores menneskeverden.

KP klikkerKlikkertræning handler i så høj grad om kommunikation imellem arter, der taler forskellige sprog. Og det bør også handle om, at tillade hunden at træffe selvstændige valg, som vi selvfølgelig kan anerkende med klik og belønning.                                                               I træningskontekster laver vi tit et set up, som gør det “rigtige” valg mere sandsynligt, men når alt kommer til alt, skal vi jo stadig afvente, at hunden træffer et valg. Hunden bliver ikke presset eller tvunget til at gøre det vi vil, men træffer derimod et valg. Dette er SÅ empowering for hunden!

Det, at have en oplevelse af kontrol (at selv kunne vælge) er en af de bedste forstærkere der findes. At frit kunne vælge hvad den ønsker at gøre, er et virkelig vigtigt aspekt for hundens trivsel. Fordi vi mennesker er i stand til at forcere adfærd (fx mase hundens bagdel ned i sit position), er det desværre meget let at undlade, at lade hunden træffe selv de mest basale valg selv.

Ved brug af “dagligdags ubehag” (fx ryk i snoren) reduceres hundens evne til at vælge sin adfærd, hvilket øger hundes stress. Et klassisk eksempel er små “hidsige/opfarende/nervøse” hunde. Mange små hunde oplever at bliver løftet op eller væk fra diverse situationer, både som beskyttelse og hvis hunden gør noget “den ikke må”. At flytte rundt på en lille hund på den her måde efter forgodtbefindende, viser man bare hunden, at den absolut ingen indflydelse har på situationen, at den ikke forventes/tillades at træffe et valg, men bare bliver grebet fra oven og flyttet. No wonder at det skaber stress!

Vi har i forvejen kontrol over stort set alle aspekter i hundens liv, og besidder adgang til alt, hunden betragter som ressourcer. At lade hunden træffe valg i hverdagen giver os mulighed for, at bedre forstå hvorfor hunden gør som den gør, og skaber indsigt, som klart giver bedre resultater i træningen.

jenni-mogens-2Hvordan understøtter man så empowerment hos sin hund? Vi skal tænke i, at åbne dens muligheder for at træffe selvstændige valg. En start er, at til enhver tid lade hunden gå til og fra i træningen (det være sig holdtræning, hjemme i stuen, i haven, ude på tur), så den kan vælge at deltage eller ej – ligesom den selvfølgelig kan vælge at tjene et klik eller ej. Hvis der er for langt imellem godbidderne eller de er for kedelige til at holde hunden interesseret, eller hunden er træt, overvældet, uoplagt, you name it, så kan den forlade træningen, og vi må afvente, at den vælger at deltage igen.

Betragt det som en gave. Hunden viser tydeligt, om træningssituationen er motiverende eller ej. En engageret hund lærer meget mere! Den lille kontrol, valget omkring deltagelse giver hunden, virker dæmpende ift. stress, og hvis en hund gentagne gange går væk fra træningen, viser det, at noget i selve set up’et skal ændres, eller at andre forhold påvirker hunden, fx følelsesmæssigt.

Begynd at overveje andre måder, hvorpå du kan tilbyde hunden at træffe flere valg. Hvorfor ikke spørge hunden, om den vil aes, frem for at bare gøre det? Eller, eller, eller…

Noget fantastisk ved at understøtte empowerment hos vores hunde (og andre dyr!) er, at deres valg kan hjælpe os til at forstå, hvad der motiverer deres adfærd. Fx hvis min hund glad jagter ethvert hvirvlende blad i haven, så siger det mig, at legetøj som bevæger sig på samme måde, højst sandsynligt vil være gode forstærkere (belønninger) for ham.

dino-paa-lineEn udfordring med at tilføje valgfrihed i vores hundes liv er, at det tit kræver, at vi opgiver, at kunne træffe det valg, vi selv anser for bedst i en situation.

Hvis nu jeg beslutter at lade min hund selv vælge, i hvilket tempo den vil gå tur, så må jeg tilpasse mit tempo til hunden og ikke omvendt. Med min Dinohund, ville jeg formentlig skulle gå hurtigere det meste af tiden, og være klar på en brat opbremsning når vi rammer et særligt spændende snusespot.

Med min gamle Nemihund ville vi måske ikke nå så langt væk, fordi alt skal snuses godt og grundigt igennem i laaaangsomt tempo… Fordelen ved at lade hunden bestemme vil være, at hunden vil være dybt engageret i miljøet, end når vi mennesker styrer hastigheden. Og at man skal være opmærksom på hunden, så man opdager og straks kan reagere når hunden skifter tempo (mobilen i lommen!)

Kontrol og valg er lige så forstærkende for os som de er for de dyr, vi interagerer med. Det kan være lidt overvældende at give slip på kontrollen, selv i det små. Men det er absolut det værd, for det at give vores hunde flere valg, også selvom det kan kræve lidt arbejde, medfører nogle fantastiske fordele. En empowered hund er roligere, har mere selvtillid, er mere kreativ og kan bedre tackle svære situationer.

Dette indlæg er delvis baseret på Beyond clicker training: The Power of Choice af Irith Bloom